I mange år lød rådet: "Se efter hængelåsen, så er siden sikker." Det råd er forældet – og kan i værste fald give falsk tryghed.
Hvad https gør
Når en adresse begynder med https://, taler din browser og serveren sammen via en krypteret forbindelse (TLS). Det betyder:
- Andre på samme netværk – fx et offentligt wi-fi – kan ikke læse, hvad du sender og modtager.
- Indholdet kan ikke ændres undervejs uden at browseren opdager det.
- Serveren har et certifikat, der viser, at den har ret til at bruge netop det domænenavn.
Hvad https ikke gør
Certifikatet bekræfter kun domænet – ikke hvem der ejer det, og ikke om de er ærlige. Siden 2015-2016 har tjenesten Let's Encrypt udstedt gratis, automatiske certifikater, og i dag har stort set alle hjemmesider https. Det er godt for sikkerheden på nettet generelt, men det gælder også svindelsider.
En falsk side på bank-login-kontrol.com kan altså sagtens have en hængelås. Låsen siger kun, at din forbindelse til svindleren er krypteret.
Derfor er låsen ved at forsvinde
Fordi låsen blev misforstået som et tegn på troværdighed, har flere browsere ændret visningen. Chrome erstattede i 2023 hængelåsen med et neutralt ikon for sideindstillinger. Tanken er, at https nu er normalen, og at browseren i stedet skal advare tydeligt, når en side ikke er krypteret.
Det, du skal kigge efter i stedet
- Domænet. Er det præcis det domæne, du forventer? Se Hvad er et link?.
- Hvordan du kom dertil. Skrev du selv adressen eller brugte et bogmærke, eller kom du fra et link i en besked?
- Advarsler. Viser browseren en advarsel om certifikatet eller en "farlig side", så stop – lad være med at klikke dig forbi.
Når der står "Ikke sikker"
Står der "Ikke sikker" ved adressen, bruger siden almindelig http. Det er ikke nødvendigvis farligt at læse en artikel på sådan en side, men du bør aldrig indtaste kodeord, kortoplysninger eller personlige oplysninger dér.
Læs videre i Sikre links.