Svindel via sms kaldes ofte smishing (sms + phishing). Den er effektiv, fordi vi læser sms'er hurtigt, ofte mens vi laver noget andet, og fordi telefonen gemmer det meste af adressen.
Typiske historier
- Pakken: "Din pakke kan ikke leveres. Bekræft adresse og betal gebyr."
- Penge tilbage: "Du har penge til gode. Udfyld dine kortoplysninger."
- Spærret konto: "Din konto er låst. Log ind for at genaktivere."
- Bøden: "Ubetalt parkering/vejafgift – betal inden 24 timer for at undgå tillæg."
- Familiemedlemmet: "Hej mor, jeg har fået nyt nummer …" efterfulgt af en bøn om penge.
Fælles for dem er tidspres og et link, der fører til en side, hvor du skal indtaste noget.
Kendetegn ved linket
- Domænet passer ikke til afsenderen, eller det er et kort link, så du ikke kan se målet.
- Domænet ligner afsenderens, men med ekstra ord eller tegn (se Typosquatting).
- Afsendernavnet ser rigtigt ud. Bemærk: Et afsendernavn i en sms kan forfalskes, og falske beskeder kan endda havne i samme tråd som ægte beskeder fra den samme afsender.
Huskereglen
Klik ikke på links i sms'er om penge, pakker eller login. Åbn selv appen eller hjemmesiden.
Har du en pakke på vej, så følg den i transportfirmaets egen app eller via det sporingsnummer, du fik fra butikken. Skylder du penge, kan det ses i din netbank eller e-Boks/Digital Post.
Hvis du har trykket på linket
- Bare åbnet siden? Luk den. Hold telefonens software opdateret.
- Indtastet kortoplysninger? Ring straks til din bank og få kortet spærret.
- Indtastet kodeord? Skift det på den rigtige side.
- Godkendt noget med MitID? Kontakt din bank eller MitID-support med det samme.
Myndighedernes råd om svindel og digital sikkerhed finder du på Sikkerdigital.dk.
Hjælp familien
Ældre familiemedlemmer og børn med deres første telefon er ofte mål. Tag en snak om huskereglen, og aftal, at man altid må ringe og spørge, før man trykker. Se den samlede tjekliste i Sikre links.