Forside Sikre links – sådan genkender du falske links
Sikkerhed
Sikre links – sådan genkender du falske links
Falske links i mails, sms'er og annoncer følger ofte de samme mønstre. Her er en rolig tjekliste til at vurdere et link, før du klikker – og hvad du gør, hvis du allerede har klikket.
De fleste svindelforsøg på nettet handler om at få dig til at klikke på et link og derefter indtaste noget: et kodeord, et kortnummer eller en engangskode. Det kaldes phishing. Linket i sig selv er sjældent det farlige – det er siden bagved, og det, du bliver bedt om at gøre der.
Fem spørgsmål før du klikker
- Forventede jeg beskeden? En pakke, du ikke har bestilt, en tilbagebetaling, du ikke har søgt om, eller en "sidste advarsel" om en regning, du ikke kender, er klassiske indgange.
- Hvad er domænet? Find det rigtige domæne (se Hvad er et link?). Passer det til afsenderen? Er der byttet om på bogstaver, eller er der tilføjet et ord som -service, -sikker eller -dk?
- Bliver jeg presset på tid? "Inden 24 timer", "din konto lukkes" og "sidste chance" skal få dig til at handle, før du tænker.
- Bliver jeg bedt om noget, afsenderen burde have i forvejen? Banker, myndigheder og pakkefirmaer beder normalt ikke om dit kodeord eller dine kortoplysninger via et link i en besked.
- Kan jeg nå målet en anden vej? Gå selv til den kendte hjemmeside eller app i stedet for at bruge linket. Det er den enkleste og mest sikre regel.
Typiske tricks
| Trick | Eksempel (opdigtet) | Hvad du skal kigge efter |
|---|---|---|
| Ligner-domæne | postn0rd-levering.com |
Tal i stedet for bogstaver, ekstra ord, forkert endelse |
| Underdomæne-forklædning | mitbank.dk.kontrol-login.net |
Det rigtige domæne står til sidst før første / |
| Forkortet link | kort.link/x7Ab |
Du kan ikke se målet – se Korte links |
| QR-kode | Klistermærke oven på en rigtig kode | Se QR-koder |
| Falsk knap | "Se din pakke" i en mail | Hold musen over, eller hold fingeren på knappen |
Hængelåsen – hvad den betyder, og hvad den ikke betyder
Hængelåsen (eller https) betyder, at forbindelsen mellem dig og siden er krypteret, så andre på netværket ikke kan læse med. Den siger intet om, hvem der står bag siden. Svindlere bruger også https. Læs mere i Hvad betyder hængelåsen?.
Hvis du har klikket
At åbne en side er sjældent nok i sig selv til at gøre skade, hvis din browser og dit styresystem er opdaterede. Det kritiske er, om du har indtastet noget eller godkendt noget.
- Har du indtastet et kodeord? Skift det med det samme på den rigtige side – og alle andre steder, hvor du bruger det samme.
- Har du indtastet kortoplysninger? Kontakt din bank med det samme via det nummer, der står på bankens egen hjemmeside eller dit kort, og få kortet spærret.
- Har du godkendt noget med MitID? Kontakt MitID-support eller din bank hurtigst muligt, og læs MitID's egne råd om falske hjemmesider.
- Har du downloadet en fil? Slet den, og kør en scanning med dit sikkerhedsprogram.
Myndighedernes samlede råd om digital sikkerhed findes på Sikkerdigital.dk.
En god vane
Lær familien én enkel regel: Vi klikker ikke på links i beskeder om penge, pakker eller koder – vi åbner selv appen eller hjemmesiden. Den regel fanger langt de fleste forsøg, også dem, der ser meget overbevisende ud.
Læs også: Links i sms'er og Typosquatting.